Hvad er et årsregnskab, og skal din enkeltmandsvirksomhed lave et?

Driver du en enkeltmandsvirksomhed, er du sikkert stødt på begreber som "årsregnskab", "årsrapport" og "skatteregnskab". Det kan være forvirrende at finde ud af, hvad der er hvad, og hvad du egentlig er forpligtet til. Denne guide er til dig, der vil have et klart svar. Vi ser på, hvad loven siger, og hvad du i praksis skal gøre.

Forskel på årsregnskab og skatteregnskab

Selvom ordene ligner hinanden, er der en vigtig forskel på et årsregnskab og et skatteregnskab. Forskellen ligger i, hvem modtageren er, og hvad formålet er.

Et årsregnskab (ofte en del af en årsrapport) er et offentligt dokument, som selskaber som ApS'er og A/S'er skal indsende til Erhvervsstyrelsen. Det giver offentligheden, herunder kreditorer og samarbejdspartnere, et retvisende billede af selskabets økonomiske situation. Kravene til et årsregnskab er defineret i årsregnskabsloven [1].

Et skatteregnskab er derimod et internt dokument, du som ejer af en enkeltmandsvirksomhed udarbejder til dig selv og til Skattestyrelsen. Formålet er udelukkende at kunne beregne og oplyse din virksomheds skattepligtige resultat korrekt. Det er tallene fra dit skatteregnskab, du bruger, når du udfylder dit oplysningsskema [2].

For en enkeltmandsvirksomhed er skatteregnskabet i praksis dit årsregnskab. Du har ikke pligt til at offentliggøre det, men du skal kunne fremvise det, hvis Skattestyrelsen beder om det.

Hvorfor du alligevel kan få brug for et årsregnskab

Selvom du ikke er forpligtet til at lave et formelt årsregnskab, kan du komme i en situation, hvor du alligevel får brug for det. Hvis du for eksempel skal låne penge i banken til din virksomhed, vil banken næsten altid bede om at se et årsregnskab. Det giver dem et detaljeret indblik i din virksomheds økonomi og hjælper dem med at vurdere din kreditværdighed [3].

I sådan et tilfælde vil et regnskab, der som minimum indeholder en resultatopgørelse og en balance, ofte være tilstrækkeligt. Det viser, hvad du har tjent, og hvad du ejer og skylder.

Krav til dit regnskab

Selvom du ikke skal indsende et formelt årsregnskab, er du stadig underlagt bogføringsloven. Det betyder, at du har pligt til at bogføre alle din virksomheds transaktioner løbende og systematisk.

Siden 1. juli 2022 har der været nye krav til digital bogføring. For enkeltmandsvirksomheder med en nettoomsætning på over 300.000 kr. i to på hinanden følgende år, bliver det et krav at anvende et digitalt bogføringssystem. Disse regler forventes at træde i kraft i 2026 [3].

Dit skatteregnskab er mindre formelt end et officielt årsregnskab, men det skal stadig give et retvisende billede af din økonomi. Kernen i regnskabet er typisk en resultatopgørelse, der viser dine indtægter og udgifter og dermed årets resultat, samt en balance, der viser virksomhedens aktiver (hvad du ejer) og passiver (hvad du skylder) ved årets udgang.

Du skal gemme alt regnskabsmateriale, herunder fakturaer, kvitteringer og kontoudtog, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.

Konklusion

Som ejer af en enkeltmandsvirksomhed er din primære forpligtelse at udarbejde et skatteregnskab til brug for din skatteindberetning. Du skal ikke indsende et formelt årsregnskab til Erhvervsstyrelsen, som selskaber skal. Husk dog at overholde bogføringslovens krav og gemme dine bilag i fem år. Selvom det ikke er et krav, kan et veludarbejdet regnskab være en stor fordel, hvis du skal i dialog med banken eller andre eksterne parter.