Løn eller udbytte fra dit ApS? Sådan optimerer du din skat

Som ejer af et anpartsselskab (ApS) står du over for et vigtigt valg, hver gang selskabet har overskud: Skal du udbetale pengene til dig selv som løn eller som udbytte? Valget har stor betydning for din samlede beskatning. Forkert prioritering kan koste dig dyrt, mens den rigtige rækkefølge kan spare dig for mange tusinde kroner i skat.

Denne guide er for dig, der er ejerleder i dit eget ApS og ønsker at forstå, hvordan du optimerer den skat, du betaler, når du trækker penge ud af selskabet. Vi ser på reglerne for 2025 og de nye regler for 2026, så du kan træffe det klogeste valg for din økonomi.

Hvad er forskellen på løn og udbytte?

Før vi dykker ned i skatteprocenterne, er det vigtigt at forstå den grundlæggende forskel på løn og udbytte.

Løn er en betaling for det arbejde, du udfører i selskabet. Det er en driftsomkostning for virksomheden, hvilket betyder, at selskabet kan trække hele lønudgiften fra i sit regnskab, før selskabsskatten på 22% beregnes. For dig som modtager er lønnen personlig indkomst, der beskattes med din personlige trækprocent, som inkluderer bundskat, topskat (og fra 2026 mellemskat/topskat/toptopskat) og AM-bidrag.

Udbytte er en udbetaling af selskabets overskud efter skat. Det er altså ikke en driftsomkostning, men en fordeling af det overskud, der er tilbage, når selskabsskatten på 22% er betalt. Udbytte udbetales til selskabets ejere (aktionærer) og beskattes som aktieindkomst, som har sine egne, lavere satser end personlig indkomst.

Valget mellem løn og udbytte handler i bund og grund om at finde den balance, hvor den samlede beskatning – både i selskabet og privat – bliver så lav som muligt.

Den optimale rækkefølge i 2026

Med skattereformen, der træder i kraft i 2026, ændres topskatten til et tre-trins-system med mellemskat, topskat og toptopskat. Det gør regnestykket en smule mere komplekst. Den skattemæssigt mest fordelagtige rækkefølge at trække penge ud af dit ApS på i 2026 er som følger [1]:

1. Løn op til mellemskattegrænsen (698.145 kr.)

Først bør du udbetale løn til dig selv op til grænsen for mellemskat, som i 2026 er på 698.145 kr. før AM-bidrag. Indkomst op til dette niveau beskattes med en marginalskat på ca. 39-43%.

1. Udbytte op til den lave sats (79.400 kr. / 158.800 kr.)

Når du har nået mellemskattegrænsen for løn, er næste skridt at udbetale udbytte op til progressionsgrænsen for lav udbytteskat. I 2026 er denne grænse 79.400 kr. for ugifte og det dobbelte (158.800 kr.) for ægtefæller. Dette udbytte beskattes med 27%. Den samlede skat (selskabsskat + udbytteskat) lander på ca. 43%.

1. Løn op til topskattegrænsen (846.730 kr.)

Har du brug for at trække flere penge ud, er næste skridt at udbetale yderligere løn op til grænsen for topskat, som i 2026 er på 846.730 kr. Løn i dette interval (mellem 698.145 kr. og 846.730 kr.) beskattes med en marginalskat på ca. 50%.

1. Udbytte over den lave sats

Herefter kan det bedst betale sig at udlodde yderligere udbytte. Alt udbytte over den lave grænse beskattes med 42%. Den samlede skat for dette udbytte er ca. 55%.

1. Løn i topskat- og toptopskat-intervallerne

Det er sjældent optimalt at udbetale løn, der rammer topskatten (op til 2,8 mio. kr.) eller toptopskatten (over 2,8 mio. kr.), hvor marginalskatten er henholdsvis ca. 57% og 61%. I disse tilfælde vil udbytte næsten altid være en billigere løsning.

Denne rækkefølge sikrer, at du udnytter de laveste skattesatser først, både for personlig indkomst og aktieindkomst.

Regneeksempel: Samlet beskatning

Lad os se på et konkret eksempel. Forestil dig, at dit selskab har et overskud på 200.000 kr. før løn og skat. Hvordan får du flest mulige penge i hånden?

Scenarie 1: Alt som løn

• Selskabet udbetaler 200.000 kr. i løn.
• Selskabets overskud er herefter 0 kr., og det betaler 0 kr. i selskabsskat.
• Du modtager 200.000 kr. som personlig indkomst. Efter AM-bidrag (8%) og en gennemsnitlig trækprocent på f.eks. 38%, har du ca. 115.040 kr. tilbage i hånden.

Scenarie 2: Alt som udbytte

• Selskabet har et overskud på 200.000 kr. og betaler 22% i selskabsskat: 44.000 kr.
• Resterende overskud til udlodning: 156.000 kr.
• Du modtager 156.000 kr. i udbytte. De første 61.000 kr. (2024-sats) beskattes med 27% (16.470 kr.), og de resterende 95.000 kr. beskattes med 42% (39.900 kr.). Samlet udbytteskat: 56.370 kr.
• Du har 99.630 kr. tilbage i hånden (156.000 kr. - 56.370 kr.).

I dette simple eksempel kan det altså bedst betale sig at tage pengene som løn. Men hvis du allerede har en høj lønindkomst og rammer topskatten, vil billedet se anderledes ud. Her vil udbytte ofte være den billigste løsning for at trække yderligere penge ud.

Få hjælp til at træffe det rigtige valg

Valget mellem løn og udbytte er ikke altid sort-hvidt. Den optimale løsning for dig afhænger af dit selskabs overskud, din øvrige indkomst, dine pensionsønsker og din families samlede økonomi. De rigtige beslutninger kan have stor indflydelse på, hvor mange penge du i sidste ende får til dig selv.

Er du i tvivl om, hvad der er den bedste strategi for dig og dit ApS? Hos Care & C er vi specialister i at rådgive ejerledere om skatteoptimering. Book en uforpligtende samtale, så hjælper vi dig med at lægge den rigtige plan for din økonomi.