Lønsumsafgift: Hvem skal betale det, og hvordan beregnes det?

Driver du en virksomhed, der sælger momsfrie ydelser som for eksempel behandling, undervisning eller rådgivning? Så er du måske stødt på begrebet lønsumsafgift. Det er en særlig afgift, som visse brancher skal betale i stedet for moms. Reglerne kan virke forvirrende, men det er vigtigt at have styr på dem for at undgå bøder og efterregninger fra Skattestyrelsen.

Denne guide er for dig, der er selvstændig eller ejer en lille virksomhed i en momsfritaget branche. Vi gennemgår, hvem der skal betale lønsumsafgift, hvordan du beregner den, og hvilke frister du skal overholde. Vi fokuserer især på de regler, der gælder for de fleste mindre servicevirksomheder.

Hvad er lønsumsafgift?

Lønsumsafgift er, som navnet antyder, en afgift, der kan være baseret på virksomhedens lønsum, men den kan også beregnes ud fra virksomhedens overskud. Det er en måde, hvorpå virksomheder, der er fritaget for moms, alligevel bidrager til statskassen. Moms (meromsætningsafgift) er en generel forbrugsafgift på de fleste varer og ydelser, men visse ydelser er undtaget, ofte fordi de betragtes som almene goder. Det gælder for eksempel sundhedsydelser, undervisning og visse kulturelle aktiviteter. [1]

For at sikre en mere ligelig beskatning på tværs af brancher, har man indført lønsumsafgiften for disse momsfritagne sektorer. Man kan sige, at det er en slags "erstatning" for momsen, men den beregnes på en helt anden måde.

Hvem skal betale lønsumsafgift?

Det er ikke alle momsfritagne virksomheder, der skal betale lønsumsafgift. Hovedreglen er, at din virksomhed skal registreres for og betale lønsumsafgift, hvis dit afgiftsgrundlag overstiger 80.000 kr. i løbet af et indkomstår. [2] Afgiftsgrundlaget er det beløb, du skal beregne afgiften af. Det afhænger af, hvilken af de fire beregningsmetoder din virksomhed tilhører.

Typiske brancher, der er omfattet af lønsumsafgift, inkluderer:

• Sundhedssektoren: Læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere og psykologer.
• Undervisning: Visse former for privatundervisning og kurser.
• Persontransport: Taxavognmænd og busselskaber, der udfører rutekørsel.
• Kulturelle ydelser: Forfattere, komponister og andre kunstnere.
• Finansielle virksomheder: Banker og forsikringsselskaber (disse følger dog andre metoder og satser).

Det er vigtigt at understrege, at selvom din branche er nævnt, er det afgørende, om du overskrider grænsen på 80.000 kr. Forventer du at komme over grænsen i løbet af året, skal du lade din virksomhed registrere for lønsumsafgift på virk.dk. [2]

De fire metoder til beregning

Der findes fire forskellige metoder til at beregne lønsumsafgift. Det er din virksomheds aktiviteter, der afgør, hvilken metode du skal bruge. [3]

For de fleste selvstændige og mindre virksomheder i serviceerhverv, som for eksempel behandlere, konsulenter og undervisere, er Metode 4 den relevante. Derfor fokuserer vi på den i resten af guiden.

Sådan beregner du lønsumsafgift med Metode 4

Metode 4 er den mest almindelige for selvstændige og mindre virksomheder, der sælger momsfrie ydelser. Her beregnes afgiften på baggrund af virksomhedens lønsum plus virksomhedens skattemæssige overskud (eller minus underskud). Satsen for Metode 4 er 4,12% i 2026. [4]

Beregningen afhænger af, om du har ansatte i din virksomhed.

Uden ansatte

Hvis du driver en personligt ejet virksomhed og ikke har ansatte, er beregningen relativt simpel. Dit afgiftsgrundlag er dit skattemæssige overskud, før du har fratrukket eventuelle renteudgifter.

Eksempel (uden ansatte):

• Dit overskud for året er 300.000 kr.
• Du har renteudgifter for 10.000 kr.
• Dit afgiftsgrundlag er: 300.000 kr.
• Din lønsumsafgift er: 4,12% af 300.000 kr. = 12.360 kr.

Med ansatte

Hvis du har ansatte, bliver beregningen lidt mere kompleks. Her er afgiftsgrundlaget summen af din samlede lønsum til de ansatte plus dit skattemæssige overskud (eller minus underskud).

Eksempel (med ansatte):

• Din samlede lønsum for året er 500.000 kr.
• Dit overskud for året er 200.000 kr.
• Dit afgiftsgrundlag er: 500.000 kr. + 200.000 kr. = 700.000 kr.
• Din lønsumsafgift er: 4,12% af 700.000 kr. = 28.840 kr.

Frister for indberetning og betaling

Fristerne for at indberette og betale lønsumsafgift afhænger af, hvilken metode du bruger. For virksomheder, der bruger Metode 4, er der forskellige frister, alt efter om de har ansatte eller ej. [5]

Virksomheder uden ansatte (Metode 4)

Uden ansatte skal du indberette og betale lønsumsafgift én gang om året. Fristen er den 15. august i året efter det pågældende indkomstår. For indkomståret 2025 er fristen altså den 15. august 2026.

Virksomheder med ansatte (Metode 4)

Med ansatte skal du indberette og betale lønsumsafgift hvert kvartal. Fristerne er:

• 1. kvartal: 1. juni
• 2. kvartal: 1. september
• 3. kvartal: 1. december
• 4. kvartal: 1. marts (i det følgende år)

Husk, at du skal indberette, selvom du ikke har haft nogen aktivitet i perioden. I så fald laver du en nulindberetning. Glemmer du at indberette, kan Skattestyrelsen fastsætte et skøn og opkræve et gebyr.

Få styr på tallene, så du kan fokusere på dit fag

Lønsumsafgift er en af de administrative byrder, der følger med at drive virksomhed i en momsfritaget branche. Selvom reglerne kan virke indviklede, er de til at have med at gøre, når man først har sat sig ind i dem. Det vigtigste er at vide, om du er omfattet, hvilken metode du skal bruge, og at du overholder dine frister for indberetning og betaling.

Er du usikker på, hvordan du håndterer lønsumsafgift i dit regnskab, eller vil du bare gerne slippe for besværet? Hos Care & C hjælper vi hundredvis af selvstændige og mindre virksomheder med at holde styr på bogføring, moms og skat. Kontakt os og hør, hvordan vi kan give dig ro i maven og overblik.